Kursus

Bootcamp - CO2 måling

Hvordan kommer du i gang med at måle, reducere og rapportere din virksomheds CO2-aftryk?

Stigende kundekrav, ændrende forbrugspræferencer og mulige lovændringer betyder, at måling og reducering af en virksomheds klimapåvirkning hurtigt kan blive en kritisk faktor i konkurrencedygtighed og fremtidssikring af små og mellemstore virksomheder. Særligt som underleverandør, vil man i stigende grad opleve, at ens kunder efterspørger gennemsigtighed og reduktion af CO2-aftryk, da de større virksomheder kigger mod deres underleverandører for at bidrage til at nedsætte deres virksomheds CO2-aftryk.

Derfor lancerer DI denne bootcamp for virksomheder, der er dedikeret og klar til en intensiv læringsoplevelse for at kunne komme hurtigt og godt i gang med at måle virksomhedens CO2-aftryk.

Gennem bootcampen vil du blive i stand til:

  • At få et godt kendskab til Greenhouse Gas Protokollen, der danner metodegrundlaget for at beregne din virksomheds CO2-aftryk
  • At kunne bruge Erhvervsstyrelsens CO2 beregningsværktøj, til at lave en basal CO2 beregning af din virksomheds CO2-aftryk på virksomhedsniveau
  • Gennem dine CO2 beregninger, få indsigt i hvilke af dine aktiviteter udleder mest, og fokusere fremtidige emissionsreducerende tiltag derefter
  • At få kendskab til Science Based Targets Initiativet (SBTi).

Format

Bootcampen finder sted over to arbejdsdage efterfulgt af en tredje dag ca. en måned senere, for at vende spørgsmål der måtte være opstået, samt dele fremskridt, udfordringer, og tanker siden du startede arbejdet med CO2 beregningerne.

Indhold

    • Dag 1 Bred indflyvning

      Klimadagsordnen, måling og reducering af CO2 aftryk, hvorfor er det en god idé, hvilke forretningsmuligheder ligger der i det, og hvordan kommer man i gang? Grundlæggende gennemgang af den mest anerkendte internationale standard for udførelse af CO–beregninger, Greenhouse Gas Protokollen, samt kilder til din virksomheds udledning af drivhusgasser, inkl. dem i leverandørkæden (dvs. scope 1, 2 & 3). Introduktion til Science Based Targets initiativet (SBTi).

    • Dag 2

      Introduktion til Erhvervsstyrelsens CO2 beregner, data, organisatoriske afgrænsninger, emissionsfaktorer, arbejde med eget data.

    • Dag 3

      Fremskridt, udfordringer og spørgsmål opstået under arbejdet med eget data siden dag 1 og 2. Hvordan kan man gå videre med at sætte Science Based Targets?

Målgruppe

Du behøver ikke have noget forudgående kendskab til måling og reduktion af CO2 aftryk - dette kursus er derfor ideelt for små og mellemstore virksomheder.

Forberedelse

Forud for dette kursus vil der være ca. 4 timers forberedelse. Du vil også blive bedt om at samle nogle basale data fra din virksomhed om energiforbrug, indkøb, rejse- og flådestyring og andet tilgængeligt data om de vigtigste emissionsudledende aktiviteter, for at arbejde med faktiske data, så du får mest muligt ud af bootcampen.

Kontakt

Gitte Frederiksen

Gitte Frederiksen

Koordinator