01.05.24 DI Handel Nyheder

B2B LinkedIn-kampagner: De 5 vigtigste elementer du skal have styr på

Få effektive LinkedIn kampagner ved at have styr på grundelementerne og de kendte marketingsdyder i en ny kontekst.

Flere og flere virksomheder bruger penge og ressourcer på LinkedIn-kampagner. Da LinkedIn er kendt for at have høje kontaktpriser, giver det god mening, at du er omhyggelig med det kedelige benarbejde. På et overordnet niveau er der nemlig 5 grundelementer, som du skal have styr på: målgruppe, konkurrenter, mål, opfølgning og købsrejse.

1. Kend din målgruppe

Denne indsigt bliver grundlaget for alt, hvad du gør på LinkedIn og andre SoMe kanaler. Jo mere detaljeret viden du har om din målgruppe - hvem de er, hvad deres behov og ønsker er, og hvilke emne/indhold der ”trigger” dem - des bedre vil du være i stand til at tilpasse dit indhold.

På LinkedIn har du adgang til en bred vifte af B2B filtreringsmuligheder, uanset om din kampagne er organisk eller betalt. Disse filtreringsmuligheder giver dig mulighed for at være specifik og segmenteret med dine kampagner.

2. Forstå dine konkurrenter

Det er sandsynligt, at du allerede har identificeret dine konkurrenter som led i din forretningsstrategi. Det er dog essentielt at dykke dybere ned i, hvordan de anvender LinkedIn specifikt med hensyn til deres indholdsstrategier. Undersøg, hvad de gør, og overvej, hvordan du kan differentiere dig eller forbedre dine egne indsatser. Udforsk "Blue Ocean" - de nicheområder, som ikke er adresseret, hvor du har ekspertisen til at engagere og tilføre værdi for dit publikum.

3. Sæt målsætninger/mål

Klart definerede mål bør være kernen i enhver marketing kampagne, og det gælder også for LinkedIn kampagner. Hvordan skal LinkedIn understøtte jeres salgstragt? Hvad er de trinvise mål, der fører op til din ultimative mission: at skabe salg og omsætning. Eksempler på målsætninger for B2B-markedsføring på LinkedIn kan være at:

- Øge antallet af følgere på jeres virksomheds LinkedIn-side

- Udvide ”reach” af jeres content

- At skabe kvalificerede leads

- At øge engagement på følgerne på jeres virksomheds LinkedIn-side

- Øge antallet af forbindelser (netværk) for udvalgte medarbejdere i salgsorganisationen

- At skabe trafik til jeres hjemmeside

- At få flere nyhedsbrevsmodtagere

4. Mål succes

"Det, du ikke kan måle, kan du ikke forbedre." Derfor er den eneste måde, du kan være sikker på, at dine B2B LinkedIn kampagner bevæger sig i den rigtige retning, at du nøje overvåger resultaterne ift. de fastsatte mål og reagerer/tilpasser kampagneindholdet baseret på din målgruppes adfærd.

Du kan træffe dine beslutninger gennem omhyggelig research og planlægning, men i sidste ende er det hele gætværk, indtil du har data, der bekræfter dine målsætninger. Heldigvis tilbyder LinkedIn en robust pakke af analyser til at måle alle aspekter af din kampagne.

5. Forstå kontekst og understøt købsrejsen

Efterhånden som algoritmen på LinkedIn udvikler sig og bliver mere sofistikeret, bliver fokus mindre på, hvad du skaber, og mere på, hvordan du leverer det. Kontekst betyder med andre ord noget. For at få maksimal effekt skal jeres indhold nå de rigtige mennesker, på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted i købsrejsen.

Dette er kun muligt såfremt du har kortlagt dine kunders købsrejse og identificeret, hvilke købsfaser de typisk kommer igennem inden de foretager køb i din branche. Du vil gerne vide:

  • Hvilke termer og emner søger din målgruppe på?
  • Hvilke contentformater foretrækker din målgruppe på forskellige købsfaser/-stadier?
  • Hvilke mediekanaler bruger de, og hvordan?
  • Hvilke handlinger og adfærd har tendens til at korrelere med købsintention?

Kendte marketingdyder, dog med et tvist

De ovenstående punkter minder i den grad om de traditionelle marketingdyder og det er de også! Artiklens indhold vil stadigvæk være gældende uagtet hvilket medier du kører kampagne på. Det der adskiller LinkedIn fra andre medier er, at LinkedIn er et netværksbaseret medie, hvilket betyder, at det overordnede mål om at opbygge tillid og meningsfulde relationer altid vil være en faktor i jeres LinkedIn kampagner.

Webinar: Få 7 LinkedIn taktikker der virker

Onsdag den 29. maj kl. 09:00 - 10:00 har vi igen fornøjelsen af at have Ib Potter i studiet, denne gang med fokus på et emne, der vækker stor interesse blandt marketingfolk i B2B-sektoren: Effektive LinkedIn-strategier.

På webinaret vil Ib Potter præsentere syv konkrete LinkedIn-taktikker specifikt designet til B2B-virksomheder, som du kan implementere direkte og se resultater med det samme. Lyder dette som noget for dig?

Tilmeld dig her webinaret: LinkedIn-taktikker

Relateret indhold