New European Bauhaus

Inklusion, bæredygtighed og æstetik

Ursula von der Leyen, President of the European Commission. Foto: Jakob Melgaard
If the European Green Deal has a soul, then it is the New European Bauhaus which has led to an explosion of creativity across our Union. Ursula von der Leyen, President of the European Commission. Foto: Jakob Melgaard
Morten Løkkegaard, Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet. Foto: Liv M. Kastrup
NEB kan kun realiseres regionalt og lokalt. Dét skal gøre den grønne omstilling og cirkulære økonomi til noget, man kan mærke og sanse. I Gentofte undersøger vi nu, hvad det kan betyde at være en NEB-kommune. Målet er forhåbentligt at blive blåstemplet som den første NEB-kommune i Danmark og Europa. Morten Løkkegaard, Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet. Foto: Liv M. Kastrup
Jurymedlem Lise Gandrup Jørgensen, Partner & CEO hos Dorte Mandrup. Foto: Tuala Hjarnøe
Den nye generation af arkitekter er præget af en verden med økonomisk, social og klimamæssig uro. På trods af dette, ser jeg meget optimisme i den måde, de tilgår deres rolle på, idet de udfordrer konventionel tænkning og driver branchen i en mere kollektiv og samarbejdsorienteret retning. Jurymedlem Lise Gandrup Jørgensen, Partner & CEO hos Dorte Mandrup. Foto: Tuala Hjarnøe
Thomas Bustrup, Drift og internationale forhold, viceadm. direktør, DI. Foto: DI Arkiv
Danske virksomheders ekspertise inden for arkitektur, byggeri, design og ingeniørfag er internationalt anerkendt og vidner om stærke kompetencer. Vi bør udnytte denne position for at skabe en bevægelse mod et energieffektivt og cirkulært samfund, hvor mennesker trives. Thomas Bustrup, Drift og internationale forhold, viceadm. direktør, DI. Foto: DI Arkiv

Om New European Bauhaus

Hvis den grønne omstilling skal være langtidsholdbar og til gavn for samfundet generelt, så skal den ud over at være bæredygtig også være inkluderende og attraktiv. Derfor har EU kommissionen som led i Green Deal introduceret begrebet New European Bauhaus (NEB). En bevægelse der understøtter en robust transformation, som kommer til udtryk i, hvordan vi bygger og bor og atter kobler mennesker til et rigt dyre- og planteliv.

NEB skal sikre at det byggede miljø bærer på tre grundværdier: Inklusion, bæredygtighed og æstetik.

DI's rolle

I DI ønsker vi at synliggøre danske kompetencer indenfor den grønne omstilling med afsæt i New European Bauhaus værdierne.

Vi arbejder for at synliggøre og promovere danske virksomheder og den danske samfundsmodel, fordi vi mener, at det gang på gang har vist sig at have nogle kvaliteter, der understøtter en grøn og bæredygtig transformation med borgerne i centrum. Vi laver brugerdrevet innovation og design, vi har en unik model for det almennyttige og sociale boligbyggeri, danske virksomheder er frontrunners på grønne løsninger og processer, og vi har arkitekter og designere i verdensklasse.

Derfor synliggører vi løbenbende medlemmers inspirerende cases, der taler ind i visionen om en multidisciplinær omstilling af samfundet. Det gør vi gennem eksponering i pressen, i DI og andre steder, hvor vores tilstedeværelse kan øge fokus på vores medlemmer. 

Værdiskabelse for medlemmerne

DI er officiel NEB-partner og følger arbejdet med NEB og udvikler initiativet Desire (Designing the Irresistible Circular Society). Vi påvirker de politiske rammer, der understøtter erhvervslivets engagement og sikrer efterspørgsel.

  • DI understøtter medlemmer til at forstå og bruge de nye rammer for NEB med henblik på at øge deres konkurrenceevne.
  • Medlemmerne holdes opdateret på, hvad der sker på NEB-området og har adgang til viden og best practice.
  • DI tilbyder adgang til relevante netværk, events og arrangementer, som oplyser og inspirerer medlemmerne.
  • DI samarbejder med State of Green, således at jeres cases oversættes til engelsk  og publiceres på deres side for et internationalt publikum.

New European Bauhaus cases

BoligVærkstedet viser vejen til fremtidens bæredygtige boliger

Ny prototype demonstrerer, hvordan vi fremover kan bygge med et tre gange lavere CO2-aftryk, sundere indeklima og uden, at det bliver dyrere.

BørneRiget bliver et ’legende logisk’ hospital

Rigshospitalet udvikler et nyt hospital for børn, unge og gravide som skal sætte nye standarder for fremtidens behandling og pleje. Hospitalet er designet med et banebrydende samspil imellem arkitektur, organisation, bæredygtighed og drift.

Symbiosehusene bryder med gamle normer i dansk arkitektur

Symbiosehusene i Herlev Hørkæret demonstrerer, hvordan man kan sammentænke bæredygtighed og inklusion gennem cirkulære byggemetoder.

Nyt socialt landsbybofællesskab har bæredygtighed i centrum

Tre gårdklynger med i alt 42 boliger danner rammerne om det unikke landsbybofælleskab, Fridlev, i Hvalsø. Beboerne har selv været aktive medskabere i alle faser af bebyggelsen, hvor fællesskab og klima stod øverst på dagsordenen.

Karens Minde Aksens multifunktionelle skybrudsprojekt har borgeren i centrum

Karens Minde Aksen i Københavns Sydhavn forener klimasikring og byrumsforbedring i en vellykket syntese af funktion, æstetik, bæredygtighed og lokalsamfundets interesser.

EU-kommissionens nye Joint Research Centre etablerer et nyt benchmark for fremtidens arbejdspladser

Bjarke Ingels Group (BIG) modtog i 2021 førstepræmien i designkonkurrencen for opførelsen af det nye ’Joint Research Centre’ (JRC) i Sevilla og lanceringen af New European Bauhaus (NEB) Lab. Det er den første af sin art, der eksplicit er knyttet til NEB.

Henriette Thuen

Henriette Thuen

Seniorchefkonsulent