Beredskab er som en forsikring. Man håber, at man ikke får brug for den, men hvis uheldet er ude, kan det koste dyrt, hvis man er uforberedt. Som virksomhed kan rettidig omhu være at foretage en sårbarhedsanalyse og udarbejde en beredskabsplan, der giver nogle konkrete anvisninger til, hvad I skal gøre, når en forsyningsart er i problemer. Dette fundament bør jævnligt evalueres for at sikre, at planen stadig er retvisende eller om elementer skal ændres, ligesom det er en god ide at tjekke ind med jeres lokale myndigheder.

Strømsvigt: Hvis man som virksomhed har et særligt vigtigt strømbehov er der gode muligheder for at etablere nødanlæg. Energistyrelsen har udgivet ”Vejledning til offentlige og private virksomheder om nødstrøm”, som der er god inspiration i. Generelt bemærkes, at elsektoren har sin egen lovgivning på beredskab, bl.a. via el-for-syningsloven. Energistyrelsen er bl.a. pålagt at lave en national beredskabsplan for el-kriser. Denne plan omfatter Energinet, lokale elnetselskaber og producenter af strøm.

Varme: Det er som udgangspunkt ejerne af infrastrukturen, som skal have beredskabsplaner. Det gælder dog kun for varmeværker > 25 MW, dvs. ikke for små værker. Derfor bør man undersøge størrelsen af sit lokale varmeværk. Man kan eventuelt lade sig inspirere af svenske myndigheders råd vedrørende varmeberedskab. Hvis man har et særligt varmebehov, må man gå i dialog med det lokale varmeværk og/eller rådgivere.

Vand: Hvis man har en virksomhed, der er særlig følsomt over for tilstedeværelsen af vandforsyning, må man gå i dialog med det lokale vandværk og/eller rådgivere. Som udgangspunkt har vandværker også beredskabsplaner på plads.

Gasforsyning: På gasområdet må man først klarlægge, om man er særligt beskyttet gaskunde eller ej. Dette bestemmes af Energistyrelsen. Der er reserveret særlige gasmængder til nødsituationer i de danske gaslagre. Selvom man er særligt beskyttet gaskunde er det imidlertid ikke en garanti for gasleverancer. Derfor bør man søge rådgivning mhp. f.eks. olie- eller flaskegaslagre for at sikre sin forsyning.

Aktivér nødplaner: Implementér nødplaner, der er udarbejdet på forhånd, for at håndtere forsyningsafbrydelser. Disse planer kan omfatte alternative forsyningskilder, midlertidige løsninger og evakueringsprocedurer.

Kommunikation: Underret relevante interessenter, herunder medarbejdere, kunder og leverandører om situationen og de foranstaltninger, der bliver truffet for at håndtere forsyningsafbrydelsen. Klar og præcis kommunikation kan mindske usikkerhed og skabe tillid.

Samarbejde med myndigheder og forsyningsvirksomheder: Søg rådgivning og støtte fra lokale myndigheder og forsyningsvirksomheder for at få hjælp til at genoprette forsyningerne og minimere konsekvenserne af afbrydelsen.

Evaluering og læring: Efter afbrydelsen bør virksomheden evaluere håndteringen af situationen og identificere eventuelle svagheder. Dette kan bidrage til at forbedre fremtidige nødplaner og beredskabsprocedurer.

Kommunikation: Hold medarbejderne informerede om situationen og de foranstaltninger, der bliver truffet for at håndtere forsyningsafbrydelsen. Vær åben og ærlig i din kommunikation for at mindske usikkerhed og skabe tillid.

Fleksibilitet: Overvej alternative arbejdsarrangementer, såsom hjemmearbejde eller midlertidige arbejdssteder, for at sikre, at medarbejderne kan fortsætte med at arbejde, selvom der er forsyningsafbrydelser.

Opmuntring: Anerkend medarbejdernes indsats og fleksibilitet under udfordrende omstændigheder. Det kan være med til at opretholde moralen og motivationen i en krisesituation.

Støtte: Sørg for at tilbyde støtte og ressourcer til medarbejderne, hvis de oplever personlige udfordringer som følge af forsyningsafbrydelsen. Dette kan omfatte adgang til nødvendige faciliteter eller rådgivning.